I gennem de sidste par hundrede år, har træning af dyr og studiet af dyreadfærd ændret sig fra at være anekdoter til at være en videnskab.
I slutningen af 1800-tallet, var der en hest, der hed Kloge Hans. Stillede man Kloge Hans et matematisk spørgsmål, svarede han rigtigt hver gang ved at trampe med sin hov. Alle var imponerede og ellevilde for at se den kloge hest.
Et videnskabligt hold, der ligeledes var imponeret, satte sig dog for at undersøge Kloge Hans, og opdagede, at han kun kunne svare rigtigt, når hans træner kendte det korrekte svar. De konkluderede derfor, at Kloge Hans ikke var klogere end andre heste, men havde lært at læse sin træners kropssprog, på en sådan måde, at det så ud som om Kloge Hans havde matematiske evner.
Dette blev startskuddet til en mere metodisk tilgang til dyreadfærd og samtidig er det stadig en god måde, at huske på, at der er forskelle mellem dyr og mennesker og ydermere at adfærd nogle gange skal undersøges dybere end blot observeres.
Og videnskaben er kommet langt. Fra de tidlige forskere som Ivan Pavlov (1849-1936), der ved et tilfælde opdagede, at hunde forbandt en neutral stimulus (en klokke) med mad; Thorndike (1874-1949), der opdagede, at katte lærte ved “trial and error” og ikke ved at observere andre katte eller ved indsigt; Watson (1878-1958), der beviste at frygt også kan være tillært, til Skinner (1904-1990), der med sin Skinner Box forskede i forskellige måder at lære på, herunder effekten af belønning.
Det interessante er, at adfærdsvidenskaben slet ikke er færdig med at forske. Den er i konstant udvikling, for der er stadig mange ting vi ikke ved om hunden, om katten og om de andre dyr. Èn ting ligger dog fast når det gælder træning: Du skal belønne korrekt adfærd for på den måde at fremme den ønskede adfærd (kaldes positiv forstærkning eller på engelsk, positive reinforcement).
Positiv forstærkning står dog sjældent alene. Det vil som oftest altid være en kombination af positiv forstærkning (postive reinforcement) og negativ straf (negative punishment), hvor sidstnævnte er et udtryk for, at man fjerner noget ønskeligt for på den måde at minimere en adfærd (det kunne f.eks. være, at man ikke giver en godbid så længe hunden hopper op).
For mig er det utrolig vigtigt, at der hele tiden er respekt og forståelse for de forskelle der er mellem vores dyr og os. Vi anskuer tingene forskelligt og viser følelser på forskellig vis og ved at træne efter de belønnende principper, kan denne respekt opretholdes.
Træning handler jo ikke kun om at træne et dyr til at udføre forskellige kommandoer. Træning handler i lige så høj grad om at have noget sammen med sit dyr. Det skal være et samarbejde. Det skal være sjovt!
God fornøjelse