Hvorfor godbidder?

Mange har spurgt mig, om det ikke er bedre at bruge noget andet end godbidder -det virker som en lokkemetode, en slags bestikkelse, er argumentet – hvis du gør det her, får du en godbid!

Dette argument, kræver dog, at hunden kan ræsonnere og vide på forhånd, at den vil få en godbid efter udført øvelse -og det mangler videnskaben endnu at bevise, at de kan.
Derimod, vil hunden sandsynligvis forbinde en udført øvelse med noget godt, men det er ikke bestikkelse. Det er belønning – og hvem vil ikke gerne belønnes for at gøre noget rigtigt!

Men, i princippet, kan man belønne sin hund (eller hvilket som helst dyr/menneske) med alt andet end godbidder. Det, der er afgørende er, at det skal være belønnende, således at sammenkoblingen mellem øvelsen og belønningen er motiverende.

Mange hunde finder det belønnende, at der bliver leget med en bold eller lign., men det er ikke praktisk ved alle øvelser. Forestil dig, at du øver rolig adfærd (f.eks ”sit”), og ved hver korrekt udført øvelse, leger du bold-leg med din hund. Bold-leg er ikke roligt og du belønner derved din hund for at være rolig, med noget uroligt. Det skaber forvirring og sandsynligheden for, at din hund forstår hvad du vil, er lille.

Så hvad er egentlig problemet med godbidderne? De er uden tvivl belønnende og de er bedre rent praktisk i mange henseender. De kan gives hurtigt, hvilket fremmer læringen og de er nemme, at have med.
Er du alligevel ikke overbevist, kan du bruge en sekundær belønning som f.eks. en klikker (se afsnittet om klikkertræning), hvor du kan begrænse mængden af godbidder, men helt undgå dem….. -nej!

Men hunde er forskellige, så find ud af hvad din hund finder belønnende og brug det, men overvej forinden hvad du vil træne.