Alle indlæg af adfkl

Er katte ligeglade med deres ejer?

Undersøgelser fra Lincolns Universitet, UK, der netop er blevet publiceret, tyder på, at katte er ret så ligeglade med deres ejer – i hvert fald i forhold til tryghed og sikkerhed. De føler sig nemlig ikke mere trygge eller sikre med deres ejer i nærheden og det tyder endvidere heller ikke på, at katte kan have separationsangst når ejeren ikke er hjemme, hvilket man ellers hidtil har ment.

Dette er meget ulig undersøgelser, der er lavet med hunde. De viser nemlig, at hunde har et stort tilknytningsforhold til deres ejer, kan have separationsangst i ejerens fravær og søger ejeren for tryghed. De vil med andre ord, ikke kunne klare sig uden deres ejer.

Er det så dårlig nyt for katteejere?

Tværtimod!
Hvis katte, sagtens kan klare sig selv, tyder det jo på, at de kan lide at være hos os. Katte ønsker ikke at bo i et uvelkomment hjem, de ville hellere gå deres vej – og sagtens være i stand til at klare sig selv. Så katteejere bør i stedet glæde sig over undersøgelsen, da den samtidig viser, at kattene ønsker at bo hos os.

Det skal da også understreges at katte sagtens kan knytte bånd til ejeren og nyde ejerens selskab, men bliver katte bange, vil de ikke søge ejeren, men derimod et højt skab, en seng eller et andet godt gemmested. Det vil derfor være en god idé som katteejer, at sørge for, at katten har gode gemmesteder.

Du kan læse hele undersøgelse ved at følge dette link: plos one

Mental træning

Mental træning

Mental træning er en god måde at stimulere din hund, så den ikke keder sig eller bliver deprimeret, til at trætte den aktive hund og til at holde din hunds hjerne i gang. Samtidig er det en fantastisk måde at være sammen med din hund på.
Hver gang du stiller din hund en opgave, lad det være basal træning som sit, dæk, giv pote eller mere avanceret træning, bliver din hund stimuleret mentalt. Inden for din hunds fysiske muligheder og fornuftig træning, er det kun fantasien, der sætter grænser

Jeg har nedenfor samlet nogle forslag til mental træning, du kan lave med din hund. Træn gerne i korte sessioner flere gange fremfor én lang periode. Har du selv forslag til træning, skal du være velkommen til at dele det her!

God fornøjelse

AGILITY BANE
Det behøver ikke være en avanceret bane eller en bane for professionelle. Du kan lave en bane udenfor eller indenfor.
Placér nogle bokse (eller andet din hund kan gå imellem) med god afstand og lok din hund til at zigzag’e mellem dem ved at holde en godbid i hånden foran din hunds snude mens du zigzag’er din hånd mellem boksene. Beløn din hund med godbidden når hun/han er kommet igennem banen.

Du kan også have en tunnel din hund skal kravle igennem. Husk altid at belønne når din hund er kommet igennem udfordringen.

GEMMELEG
En nem leg, der ikke kræver det store arbejde fra din side. Find noget legetøj din hund er særligt glad for eller brug godbidder.
Placér din hund i et andet rum, mens du gemmer legetøjet/godbidderne. Begynd med at gemme det så din hund nemt kan finde det (for eksempel midt på gulvet). Når du har gemt det, henter du din hund og siger “find det” inden du lukker hende/ham ind i rummet. Opmuntrer din hund til at finde det (du bliver måske nødt til at vise, hvor du har gemt det, de første par gange).
Efterhånden som din hund bliver bedre til at finde det gemte, kan du gemme det bedre (for eksempel under en pude eller bag ved potteplanten).
Bruger du legetøj, så leg lidt med din hund når hun/han har fundet det.

Du kan også bruge dig selv. Gem dig (i starten så din hund nemt kan finde dig) og kald på din hund. Når din hund har fundet dig belønner du med godbidder, nus eller leg med legetøj.
Når din hund har forstået legen, gemmer du dig bedre.

SKJULTE SKATTE
I denne leg er din hund afhængig af sin gode lugtesans. Derimod, kræver den heller ikke det store fra dig.

Placér 3-4 bøtter på gulvet ved siden af hinanden og med bunden i vejret. Mens din hund ser det, placerer du en godbid under den ene. Opmuntrer din hund til at søge efter den ved at sige “søg” og få hende/ham til at snuse til bøtterne. Når hun/han stopper ved den ene (forhåbentligt den rigtige) løfter du bøtten og roser hende/ham for at finde skatten. Lad din hund spise godbidden og gem en ny godbid under en af bøtterne.
Når din hund har forstået legen, gemmer du godbidden UDEN din hund ser det og beder hende/ham derefter om at søge.
For at gøre det sværere, kan du tilføje flere bøtter og/eller placere dem med større afstand.

(hvis du ikke ønsker at bruge godbidder, kan du bruge din hunds favorit legetøj eller andet din hund godt kan lide. Bruger du legetøj, så leg lidt med hende/ham når hun/han har fundet skatten).

SJOVE TRICKS
Lær din hund forskellige tricks som du kan imponere dine gæster med. Det kunne for eksempel være:

  • GIV POTE
    Begynd ved at få din hund til at sidde. Sig “giv pote” og tag poten i din hånd. Hold poten i hånden og sig “dygtig” samtidig med, at du giver en godbid. Giv slip på poten igen. Gentag dette nogle gange hver dag.
    Efter nogle gentagelser, siger du “giv pote” og afventer at din hund giver dig poten. Beløn med det samme.
    Har hun/han endnu ikke forstået, hvad opgaven går ud på, siger du igen “giv pote” og tager poten”. Beløn ved at sige “dygtig” efterfulgt af en godbid.
  • SPILLE DØD
    Med en godbid lokker du din hund til at ligge ned med hovedet på gulvet. Beløn for korrekt udført øvelse. Efterhånden som din hund forstår, hvad du vil have hende/ham til siger du “bang” mens du lokker din hund til at ligge ned. Gentag til din hund forstår hvad “bang” betyder.
  • VINKE FARVEL
    Sid foran din hund og hold din hånd frem som når du vil have din hund til at give pote. Når din hund løfter poten, tager du din hånd tilbage og vinker, samtidig med du siger “vink”. Beløn din hund med det samme.
    Til at starte med, er det ikke sikkert, at din hund løfter poten særlig højt, men efterhånden, når hun/han forstår sammenkoblingen, belønner du for at holde poten højere og højere oppe.

KUN FOR DIN HUND
Dog bør din hund aldrig efterlades uden observation da nogle hunde er i stand til at ødelægge det legetøj der ellers påstås at være sikkert!

  • Fyldte og frosne KongsKong bold
  • Fyldte og frosne puslespil (de bedste er dem, med en masse huller, former og kanter)
  • Lad din hund selv finde maden ved at du spreder det rundt omkring (enten inde eller ude)

Ved at fryse Kongs eller puslespillet, holder det længere og giver din hund en god følelse når hun/han spiser. Brug peanutsmør, kylling eller andet lækkert.

Status fra weekend

UK-DBAC-logo-500x47811[1]

I starten af juni, blev der for anden gang afholdt The National Dog Bite Prevention and Behaviour Conference med Victoria Stillwell som arrangør (bl.a. kendt fra “det er mig eller hunden”).

Jeg var selvfølgelig med til dette meget spændende arrangement, hvor forskellige eksperter, som Professor Daniel Mills, Kendal Shephard og Proffessor Kerstin Meints medvirkede.

Formålet med konferencen var, at give forskellige bud på, hvorfor hunde bider samt forskellige forebyggende løsninger.
Det er et problem, der på alle måder skal tages meget alvorligt. For hunde er der store velfærdsimplikationer forbundet med at bide, for ejeren, sorg, nervøsitet, ængstelse, og for personen, der bliver bidt, smerte og angst

Størstedelen af alle hundebid, foregår i hjemmet og involverer børn. Det kan derfor ikke påpeges nok gange, hvor vigtige kurser inden anskaffelse af hund samt hvalpeskoler, hvor man lærer at omgås sin hund, er!

Hold øje med min blog, for der vil komme mere information vedr. børn og hundebid.
Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål!

Klikkertræning

Ideén bag klikkertræning, der er en positiv reinforcement metode, blev oprindeligt udviklet af Marian og Keller Breland samt Bob Bailey og blev verdenskendt i træningen af delfiner. Her brugte man dog en fløjte i stedet for en klikker, for selve brugen af en klikker, slog først rigtigt igennem flere år senere (i 1990’erne) med Karen Pryor i spidsen.

Karen Pryor med delfin
Karen Pryor startede med at træne delfiner, men begyndte i 1990’erne at introducere klikkeren for hundetrænere.

 

Klikkeren er en “conditioned reinforcer”, hvilket vil sige “en neutral stimulus, der skal parres med en primær reinforcer (eks. mad), for at få samme egenskab som den primære og, meget ofte, unconditioned reinforcer”.

Sagt med andre ord så bruges en klikker som erstatning for eksempelvis godbidder og bliver derfor signalet om, at hunden (eller et andet dyr) har udført kommandoen korrekt. Det skal dog huskes, at den primære belønning (godbidder) stadig skal gives med jævne mellemrum når der er klikket.
For at få den belønnende egenskab, skal klikkeren “parres” med godbidder før den kan bruges som træningsværktøj. Når hunden har forstået at et klik = belønning, kan klikkeren bruges i træningen.

Der er mange fordele ved klikkertræning bl.a. er det nemmere at præcisere en kommando og få flere detaljer på plads, da det er hurtigere at trykke på klikkeren fremfor først at finde en godbid frem (læs også afsnittet om kropsprog og forstærkning). Det er dog ikke alle hunde, der bryder sig om lyden af en klikker, så dette bør naturligvis undersøges før brug!

Synssansen dominerer lugtesansen

Katte er født blinde og er derfor meget afhængige af deres lugtesans for at få mad. Efterhånden som de vokser og får øjne, bliver synssansen for de fleste katte mere vigtig i jagten på mad. Dette har et hold forskere fra Lincolns Universitet (UK) netop bevist.

Denne opdagelse kan være med til at forklare, hvorfor vores katte bl.a. reagerer forskelligt på nye genstande i vores hjem. Hvor nogen katte har tendens til at blive stressede eller markere på dem, virker andre katte uinteresseret. Forskellen kan ligge i, at nogle katte er mere lugteorienteret (og vil derfor reagere på nye genstande) hvorimod andre er mere synsorienterede (og er derfor ikke interesseret i nye genstande).

killinger.jpg
Kattes lugtesans er ca 14 gange bedre end menneskets og de kan se klart i 1/6 af det samme lys som os.

Lugtesansen er dog stadig meget vigtig – også for de synsorienterede katte, da en del af kommunikationen mellem katte foregår ved at afsætte duftstoffer som andre kan lugte (det er bl.a. derfor at katte gnubber sig op af ting).

Du kan læse mere om opdagelsen her (abstrakt).

Kropssprog og Forstærkning

Positiv forstærkning er som tidligere nævnt, den mest effektive måde at lære et dyr en ny adfærd på. Men hvornår skal man give positiv forstærkning?

Jeg plejer at sige “på sekundet”, velvidende at det nærmest er umuligt – også selvom man bruger en sekundær forstærker.
Canine Science ForumMen, der er noget om det. Et studie, der blev præsenteret på Canine Science Forum i Lincoln, UK, 2014 viser, hvor vigtig “på sekundet” er:
60% ud af 20 hunde lærte en opgave ved at blive belønnet med det samme (= 0 s. forsinkelse), hvoraf kun 25% ud af 20 hunde lærte det ved 1 s. forsinkelse.

Det er for så vidt ikke så overraskende, men det er jo interessant, at vores dyr alligevel lærer en opgave selvom belønningen ikke bliver givet på sekundet.

Hvorfor?

Et foreløbigt studie viser, at vi ved hjælp af vores krop (hænderne især),  i træningssituationer, ubevidst giver den opmærksomme hund et tegn på, at han/hun vil blive belønnet.
Studiet viste ydermere at tiden mellem en fysisk gestus (f.eks. en håndbevægelse) og en sekundær forstærker (f.eks. en klikker; verbal ros) varierer mellem 0,2s -0,54s.
Selvom det lyder af ingenting, har det stor betydning – og endnu en gang viser det, hvor vigtigt vores kropssprog er når vi træner dyr.

Det bliver spændende at se, hvad det opfølgende studie viser!
I mellemtiden, husk at give postiv forstærkning på sekundet!

Hvilken træningsmetode? (videnskaben bag)

I gennem de sidste par hundrede år, har træning af dyr og studiet af dyreadfærd ændret sig fra at være anekdoter til at være en videnskab.

I slutningen af 1800-tallet, var der en hest, der hed Kloge Hans. Stillede man Kloge Hans et matematisk spørgsmål, svarede han rigtigt hver gang ved at trampe med sin hov. Alle var imponerede og ellevilde for at se den kloge hest.

Kloge Hans med sin træner
Kloge Hans med sin træner

Et videnskabligt hold, der ligeledes var imponeret, satte sig dog for at undersøge Kloge Hans, og opdagede, at han kun kunne svare rigtigt, når hans træner kendte det korrekte svar. De konkluderede derfor, at Kloge Hans ikke var klogere end andre heste, men havde lært at læse sin træners kropssprog, på en sådan måde, at det så ud som om Kloge Hans havde matematiske evner.

Dette blev startskuddet til en mere metodisk tilgang til dyreadfærd og samtidig er det stadig en god måde, at huske på, at der er forskelle mellem dyr og mennesker og ydermere at adfærd nogle gange skal undersøges dybere end blot observeres.

Og videnskaben er kommet langt. Fra de tidlige forskere som Ivan Pavlov (1849-1936), der ved et tilfælde opdagede, at hunde forbandt en neutral stimulus (en klokke) med mad; Thorndike (1874-1949), der opdagede, at katte lærte ved “trial and error” og ikke ved at observere andre katte eller ved indsigt; Watson (1878-1958), der beviste at frygt også kan være tillært, til Skinner (1904-1990), der med sin Skinner Box forskede i forskellige måder at lære på, herunder effekten af belønning.

Det interessante er, at adfærdsvidenskaben slet ikke er færdig med at forske. Den er i konstant udvikling, for der er stadig mange ting vi ikke ved om hunden, om katten og om de andre dyr. Èn ting ligger dog fast når det gælder træning: Du skal belønne korrekt adfærd for på den måde at fremme den ønskede adfærd (kaldes positiv forstærkning eller på engelsk, positive reinforcement).

Positiv forstærkning står dog sjældent alene. Det vil som oftest altid være en kombination af positiv forstærkning (postive reinforcement) og negativ straf (negative punishment), hvor sidstnævnte er et udtryk for, at man fjerner noget ønskeligt for på den måde at minimere en adfærd (det kunne f.eks. være, at man ikke giver en godbid så længe hunden hopper op).

For mig er det utrolig vigtigt, at der hele tiden er respekt og forståelse for de forskelle der er mellem vores dyr og os. Vi anskuer tingene forskelligt og viser følelser på forskellig vis og ved at træne efter de belønnende principper, kan denne respekt opretholdes.

Træning handler jo ikke kun om at træne et dyr til at udføre forskellige kommandoer. Træning handler i lige så høj grad om at have noget sammen med sit dyr. Det skal være et samarbejde. Det skal være sjovt!

God fornøjelse

Var din hund også bange?

Rigtig mange hunde er bange for nytårsfyrværkeri og har på ingen måde en god aften. Problemet bør ikke ignoreres da der er gode behandlingsmuligheder.

Ønsker du at hjælpe din hund, bør du starte en behandling op nu, der sikrer, at din hund også får en rolig aften til nytår.

Gode råd på selve dagen:
(fjerner ikke angsten, men hjælper din hund til at komme igennem aftenen)

  1. Sørg for at din hund har fået en masse motion i løbet af dagen
  2. Hold din hund indenfor – og helst med mennesker i nærheden. Tag aldrig din hund med ud
  3. Sørg for at din hund har et roligt sted at være – små huler er ofte populære da det er muligt at gemme sig. Det skal dog være muligt for din hund at komme ud når og hvis den har lyst
  4. Træk gardinerne for hvis muligt og luk vinduerne
  5. Tænd for noget roligt musik
  6. Giv din hund noget at lave – f.eks. kunne en frosen kong fyldt med yndlingsgodbidderne være et hit
  7. Hav en elektrisk DAP difuser
  8. Forsøg ikke at berolige din hund verbalt eller fysisk hvis den er bange

Følgende råd gælder også for din kat!


Har du gode erfaringer med en behandling, er du velkommen til at dele dem her.