I hjem, hvor der bor flere katte sammen, vil der uden tvivl opstå slåskampe kattene imellem. Men hvornår er det leg og hvornår er det alvor?

Et nyt studie fra University of Veterinary Medicine and Pharmacy i Slovakiet samt University of Lincoln i England, har gjort det nemmere for katteejere, at skelne mellem alvor og leg, når katte slås. Det er vigtigt at kunne se forskel, så man som katteejer kan vurdere, om der skal laves ændringer i kattehjemmet, da alvor mellem katte kan føre til kronisk stress hos enten den ene kat eller dem begge.

Studiet kan du finde HER, men kort fortalt er nedenstående værd at holde øje med, når dine katte slås:

Ved leg, er der ingen eller meget lidt vokalisation samt ofte tæt fysisk kamp (især blandt unge katte).

Ved alvor, er der vokalisation (f.eks. knurren eller hvæs), lange inaktive pauser (hvor kattene i pauserne, f.eks. gør sig mindre), og jagt (den ene kat løber efter den anden eller den ene kat løber væk).

Dog kan en kamp sagtens starte som leg og udvikle sig til alvor. Det kan også være, den ene kat vil lege, mens den anden ikke vil og adfærden vil i disse tilfælde vise både ”leg” og ”alvor” i kampen.
Det generelle forhold mellem kattene skal derfor altid tages i betragtning, inden man afgør om der er spændinger kattene imellem.
Alvorlig kamp mellem katte, der i øvrigt har et godt forhold, bør man som udgangspunkt ikke bekymre sig over.
Er der derimod et generelt dårligt forhold mellem kattene, bør man være bekymret, hvis kattene har kampe med aggressiv adfærd (alvor) da spændinger mellem kattene kan have fysiske og psykiske konsekvenser.

Er du i tvivl om dine kattes generelle forhold er godt eller dårligt?

Katte, der sover sammen, vasker samt nusser hinanden og hilser på hinanden med ørerne fremadrettet, har et godt forhold. Derimod, har katte, der ikke sover sammen (men ved siden af hinanden med afstand), ikke vasker eller nusser hinanden, et knapt så godt forhold.

Katte er selektive og det er ikke nødvendigvis alle, den fungerer lige godt med. Oftest tolererer de hinandens selskab i hjem med flere katte og du har måske ikke lagt mærke til, om de kommer godt ud af det med hinanden. Det er derfor værd at notere, om der er, eller kommer, ændringer i adfærden og hvordan de slås.

Der er naturligvis også andre kommunikationsformer blandt kattene, herunder ansigt, krop og hale, der viser hvorvidt de er bedste venner eller ikke, hvordan din kat har det – om den er tilfreds med sin tilværelse, bor i et anspændt miljø (i.e. stressende miljø) eller om den har smerter, men dette indlæg og studiet, fokuserer først og fremmest på adfærden blandt katte, der slås.

Undersøgelser fra Lincolns Universitet, UK, der netop er blevet publiceret, tyder på, at katte er ret så ligeglade med deres ejer – i hvert fald i forhold til tryghed og sikkerhed. De føler sig nemlig ikke mere trygge eller sikre med deres ejer i nærheden og det tyder endvidere heller ikke på, at katte kan have separationsangst når ejeren ikke er hjemme, hvilket man ellers hidtil har ment.

INDLÆGGET ER FRA 2015

Dette er meget ulig undersøgelser, der er lavet med hunde. De viser nemlig, at hunde har et stort tilknytningsforhold til deres ejer, kan have separationsangst i ejerens fravær og søger ejeren for tryghed. De vil med andre ord, ikke kunne klare sig uden deres ejer.

Er det så dårlig nyt for katteejere?

Tværtimod!
Hvis katte, sagtens kan klare sig selv, tyder det jo på, at de kan lide at være hos os. Katte ønsker ikke at bo i et uvelkomment hjem, de ville hellere gå deres vej – og sagtens være i stand til at klare sig selv. Så katteejere bør i stedet glæde sig over undersøgelsen, da den samtidig viser, at kattene ønsker at bo hos os.

Det skal da også understreges at katte sagtens kan knytte bånd til ejeren og nyde ejerens selskab, men bliver katte bange, vil de ikke søge ejeren, men derimod et højt skab, en seng eller et andet godt gemmested. Det vil derfor være en god idé som katteejer, at sørge for, at katten har gode gemmesteder.

Du kan læse hele undersøgelse ved at følge dette link: plos one

Katte er født blinde og er derfor meget afhængige af deres lugtesans for at få mad. Efterhånden som de vokser og får øjne, bliver synssansen for de fleste katte mere vigtig i jagten på mad. Dette har et hold forskere fra Lincolns Universitet (UK) netop bevist.

Denne opdagelse kan være med til at forklare, hvorfor vores katte bl.a. reagerer forskelligt på nye genstande i vores hjem. Hvor nogen katte har tendens til at blive stressede eller markere på dem, virker andre katte uinteresseret. Forskellen kan ligge i, at nogle katte er mere lugteorienteret (og vil derfor reagere på nye genstande) hvorimod andre er mere synsorienterede (og er derfor ikke interesseret i nye genstande).

Lugtesansen er dog stadig meget vigtig – også for de synsorienterede katte, da en del af kommunikationen mellem katte foregår ved at afsætte duftstoffer som andre kan lugte (det er bl.a. derfor at katte gnubber sig op af ting).

Du kan læse mere om opdagelsen her (abstrakt).

Positiv forstærkning er som tidligere nævnt, den mest effektive måde at lære et dyr en ny adfærd på. Men hvornår skal man give positiv forstærkning?

Jeg plejer at sige “på sekundet”, velvidende at det nærmest er umuligt – også selvom man bruger en sekundær forstærker.
Men, der er noget om det. Et studie, der blev præsenteret på Canine Science Forum i Lincoln, UK, 2014 viser, hvor vigtig “på sekundet” er:
60% ud af 20 hunde lærte en opgave ved at blive belønnet med det samme (= 0 s. forsinkelse), hvoraf kun 25% ud af 20 hunde lærte det ved 1 s. forsinkelse.

Det er for så vidt ikke så overraskende, men det er jo interessant, at vores dyr alligevel lærer en opgave selvom belønningen ikke bliver givet på sekundet.

Hvorfor?

Et foreløbigt studie viser, at vi ved hjælp af vores krop (hænderne især),  i træningssituationer, ubevidst giver den opmærksomme hund et tegn på, at han/hun vil blive belønnet.
Studiet viste ydermere at tiden mellem en fysisk gestus (f.eks. en håndbevægelse) og en sekundær forstærker (f.eks. en klikker; verbal ros) varierer mellem 0,2s -0,54s.
Selvom det lyder af ingenting, har det stor betydning – og endnu en gang viser det, hvor vigtigt vores kropssprog er når vi træner dyr.

Det bliver spændende at se, hvad det opfølgende studie viser!
I mellemtiden, husk at give postiv forstærkning på sekundet!