Er katte ligeglade med deres ejer?

Undersøgelser fra Lincolns Universitet, UK, der netop er blevet publiceret, tyder på, at katte er ret så ligeglade med deres ejer – i hvert fald i forhold til tryghed og sikkerhed. De føler sig nemlig ikke mere trygge eller sikre med deres ejer i nærheden og det tyder endvidere heller ikke på, at katte kan have separationsangst når ejeren ikke er hjemme, hvilket man ellers hidtil har ment.

Dette er meget ulig undersøgelser, der er lavet med hunde. De viser nemlig, at hunde har et stort tilknytningsforhold til deres ejer, kan have separationsangst i ejerens fravær og søger ejeren for tryghed. De vil med andre ord, ikke kunne klare sig uden deres ejer.

Er det så dårlig nyt for katteejere?

Tværtimod!
Hvis katte, sagtens kan klare sig selv, tyder det jo på, at de kan lide at være hos os. Katte ønsker ikke at bo i et uvelkomment hjem, de ville hellere gå deres vej – og sagtens være i stand til at klare sig selv. Så katteejere bør i stedet glæde sig over undersøgelsen, da den samtidig viser, at kattene ønsker at bo hos os.

Det skal da også understreges at katte sagtens kan knytte bånd til ejeren og nyde ejerens selskab, men bliver katte bange, vil de ikke søge ejeren, men derimod et højt skab, en seng eller et andet godt gemmested. Det vil derfor være en god idé som katteejer, at sørge for, at katten har gode gemmesteder.

Du kan læse hele undersøgelse ved at følge dette link: plos one

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *