Klikkertræning

Ideén bag klikkertræning, der er en positiv reinforcement metode, blev oprindeligt udviklet af Marian og Keller Breland samt Bob Bailey og blev verdenskendt i træningen af delfiner. Her brugte man dog en fløjte i stedet for en klikker, for selve brugen af en klikker, slog først rigtigt igennem flere år senere (i 1990’erne) med Karen Pryor i spidsen.

Karen Pryor med delfin

Karen Pryor startede med at træne delfiner, men begyndte i 1990’erne at introducere klikkeren for hundetrænere.

 

Klikkeren er en “conditioned reinforcer”, hvilket vil sige “en neutral stimulus, der skal parres med en primær reinforcer (eks. mad), for at få samme egenskab som den primære og, meget ofte, unconditioned reinforcer”.

Sagt med andre ord så bruges en klikker som erstatning for eksempelvis godbidder og bliver derfor signalet om, at hunden (eller et andet dyr) har udført kommandoen korrekt. Det skal dog huskes, at den primære belønning (godbidder) stadig skal gives med jævne mellemrum når der er klikket.
For at få den belønnende egenskab, skal klikkeren “parres” med godbidder før den kan bruges som træningsværktøj. Når hunden har forstået at et klik = belønning, kan klikkeren bruges i træningen.

Der er mange fordele ved klikkertræning bl.a. er det nemmere at præcisere en kommando og få flere detaljer på plads, da det er hurtigere at trykke på klikkeren fremfor først at finde en godbid frem (læs også afsnittet om kropsprog og forstærkning). Det er dog ikke alle hunde, der bryder sig om lyden af en klikker, så dette bør naturligvis undersøges før brug!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *